I middelalderen var trætjære den eneste kendte metode til at bevare træ. Det er stadig den bedste.

At udvinde tjære fra træ har en næsten ufattelig lang historie. Der er tegn på, at neandertalerne brugte tjære. Meget senere, men stadig for 7000 år siden, blev tjære brugt i Mesopotamien. Siden da har mange opdaget trætjærens beskyttende egenskaber – fra antikkens grækere til vikingerne. Fra og med 1928 er det Auson, der fører traditionen videre. I dag bruges trætjære primært til huse. Det er en god idé.

I middelalderen blev tjæren en svensk eksportvare, og den voksede til en vigtig en af slagsen i de kommende århundreder. I 1600- og 1700-tallet var Sverige den verdensledende producent af tjære og havde til tider næsten monopol. Vi havde masser af skov. Det har vi stadig. Efterspørgslen voksede støt, og ikke kun i udlandet. Den indenlandske efterspørgsel var stor, men da tjæren var en så vigtig eksportvare, forsøgte staten at få svenskerne til at begynde at male med slammaling i stedet. Det blev en succesfuld propaganda, som dog medførte, at den meget mindre beskyttende og meget mindre bevarende røde slammaling tog over. Sådan er det. Det vi i dag taler om som rødfarve er i virkeligheden en svag erstatning for det ægte originalprodukt.

Rødtjære er alle røde malingers oprindelse. Rødfarve original. Den består af tjære, rødt farvepigment og balsamterpentin – som også udvindes fra træ. På samme måde er Sorttjære originalen til alle sorte malinger. Tjære er den mest oprindelige måde at behandle træ på for at bevare det. Det er derfor, vores ældste og mest værdifulde kulturbygninger kun må males med tjæremaling. En bedre, mere naturlig og mere bæredygtig måde at bevare det levende træ findes ikke. Og heller ikke en smukkere.

Menneskets historie er spændende. I dag er der flere og flere, der bekymrer sig om bæredygtighed. For tusind år siden var alt økologisk. Nu er det en undtagelse. Men originalen er stadig økologisk. Ausons tjæremalinger er en hyldest til bæredygtigheden, skønheden og skoven.